Peter Madsen er blandt andet kendt for tegneserierne Valhalla, Menneskesønnen og Urhistorien, Troldeliv-bøgerne og Eventyrbogen – samt et utal af bogforsider og illustrationer.
Gennem hele sit tegnerliv har han dyrket den klassiske disciplin croquis, skitsetegning efter nøgenmodel. Denne bog er et udvalg af hans egne favoritter.
Ordet er fransk og betyder egentlig bare ‘skitse’. Altså et løst udkast, oftest i form af en enkel tegning, hvor man med få linjer forsøger at vise essensen af et eller andet.
På dansk bruges ordet croquis efterhånden udelukkende om tegning efter nøgenmodel, vel at mærke tegninger lavet i løbet af nogle minutter, i modsætning til decideret modeltegning, hvor man kan arbejde med motivet i timer eller dage.
Peter Madsens reflektioner om croqius
Jeg har tegnet croquis i mere end femogfyrre år. Når man arbejder med bogillustrationer, tegneserier og animationsfilm, er det essentielt at oparbejde en fornemmelse for menneskekroppen: proportioner, anatomi, perspektiv, lys og skygge og naturligvis først og fremmest linjerne i kroppen, når den bevæger sig.
Træningen fra croquistegningen har været vigtig for mit illustrationsarbejde. Jeg plejer at sammenligne det med en musiker, som må holde sin krops “instrument” ved lige ved at øve skalaer – helst hver eneste dag. En tegner må på samme måde, uanset hvilken stil, han eller hun arbejder i, hele tiden have føling med naturen og den virkelighed, man karikerer eller improviserer ud fra. Men jeg har også haft stor glæde af croquistegningen i sig selv. Det at fordybe sig i tegninger, der ikke skulle “bruges” til noget på tryk bagefter. Hvor det i stedet handlede om at være til stede i nuet, iagttage mennesket foran én, prøve at fange livet og om muligt få det prentet på papiret.
Da jeg dykkede ned i mit arkiv for at lave et udvalg til bogen her, opdagede jeg, at jeg havde ophobet flere tusind croquistegninger gennem årene. De lå hulter til bulter i forskellige mapper uden kronologisk sammenhæng, og kun få af dem var forsynet med oplysninger om den dato og det sted, hvor de blev til. Det har jeg taget konsekvensen af i opsætningen af bogens sider, således at jeg simpelthen har valgt de tegninger ud, jeg syntes passede sammen, uden at skele til hvornår og hvor jeg lavede dem. De steder, hvor jeg tilfældigvis har signeret eller dateret tegningerne, har jeg ladet det stå, så den specielt interesserede læser kan orientere sig en smule i kronologien her og der.
Stort set alle tegningerne er tegnet direkte efter model på mellem 1 og 30 minutter. De fleste er nedfældet indenfor 5-15 minutter. Af og til har jeg strammet linierne lidt op eller gjort dele af skyggelægningen færdig efterfølgende (jeg kunne ikke lade være, og samtidig var det også en måde at leve sig ind i figuren endnu en gang).
Formatet er for de fleste tegningers vedkommende omkring A3, en del af de løsere skitser er dog tegnet i A4-format.
De tegneredskaber, jeg har brugt det meste af tiden, er de klassiske ved croquis-
tegning: blyant og kul (samt viskelæder). Jeg har dog også muntret mig med andre materialer: pen og pensel, speedmarkere, tusch, lavering, akvarel, farveblyanter, tørpastel … Og af og til har jeg tegnet på farvet papir i stedet for det traditionelle hvide.
At gennemgå alle tegningerne fra de forløbne år har været en spændende tur ned ad ‘memory lane’ for mig. Og en påmindelse om, hvor meget studierne af den levende menneskekrop har betydet for de fiktive figurer, jeg i tidens løb har forsøgt at give liv.
Den traditionelle croquismodel er en ung, smuk kvinde. Og når jeg ser på udvalget i bogen her, afspejler det da også, at de fleste modeller, jeg har tegnet gennem tiderne, er netop det: unge, smukke kvinder. Måske fordi det som regel er dem, der vover at stille sig op i en forsamling og smide tøjet. Men det, der slår mig, når jeg bladrer tegningerne igennem, er at skønhed er relativt. Vi mennesker kommer i forskellige former, størrelser – og køn. Og det er ofte ikke så meget kroppens ydre fremtoning, som hvordan det enkelte menneske bærer sin krop, der gør, om det er spændende at tegne den. Til syvende og sidst er det livet, det handler om. Jeg håber, læseren også kan se det …
